Mandag morgen…

vågnede vi op til skræmmende meldinger fra Tyrkiet. Et kraftigt jordskælv havde ramt det område hvor 5 Skoler driver 16 skoler. Vi har fulgt udviklingen helt tæt, og vi har stadig ikke fået beskeder om børn, personale og forældre, der er kommet til skade eller som er meldt savnet efter den store katastrofe.

5 Skolers bygninger er heller ikke kommet til skade under jordskælvet. Det er vi enormt taknemlige for, men det kan føles svært at glædes over det, når vi time for time erfarer at antallet af døde stiger. Vores tanker er med alle dem, der i disse tage gennemgår en meget svær tid.

I 5 Skoler står vi ovenfor en meget alvorlig situation. En del af vores elever kan ikke vende tilbage til deres hjem og deres forældre kan ikke opretholde families indkomst. Mange arbejdspladser er gået tabt, og der er intet der sikrer familierne og vores elever. Vores i forvejen enormt sårbare elever er, om muligt, blevet endnu mere sårbare.

5 Skoler har derfor omlagt en del af skolens drift og på nuværende tidspunkt er status følgende:

 

  • Vores landechef Ogun har siden mandag bistået hjælpearbejdet med at grave mennesker ud af de sammenstyrtede bygninger.

  • Vores teltskoler kører videre som tidligere. Her støtter 5 Skoler alle elever med frokost og foodbags.

  • Der er endvidere familier, der er blevet genhuset i vores teltskoler.

  • Vi har oprettet suppekøkken i to af vores byskoler. Her kommer vores elever og deres søskende, samt lokalbefolkningen omkring skolen og spiser. De har også mulighed for at tage et bad, få varmen og benytte skolens øvrige faciliteter.

  • Vi har bestilt tæt på 1000 foodbags, der bliver uddelt i de nærmeste dage. En foodbag rækker til en familie i en måned.

  • Vi har indkøbt 15 telte til vores elevers familier, der ikke længere kan bo i deres huse. Disse telte kommer til at blive placeret i området omkring vores skole.

  • Den 20-24 februar starter vi en indsamling af tæpper, soveposer, jakker og dåsemad. Dette kan afleveres hos Clever, Støberigade 14, 2450. Vi er på adressen fra 10 til 18 hver dag. DSV står for transport og logistik af det indsamlede udstyr, helt uden beregning. 5 Skolers personale står i den anden ende og distribuerer udstyr til de elever og familier, der har mest brug for det.

Torsdag den 9. februar holdt 5 Skoler sammen med Umut et event foran Torvhallerne i København.

Det kan du læse om her

TAK FORDI DU LÆSTE MED